top of page

GRUNDEJERFORENINGEN RAVNSBJERG

UDSKIFTNING I BESTYRELSEN 2025

Der er et begyndende generationsskifte på vej i bestyrelsen, den nuværende bestyrelse har arbejdet sammen de sidste 14 år, så fastlåste rutiner og alder har sat sine spor. Der har været fraflytninger, bortgang og ønsker om udtrædelser, så på en måde har det givet en naturlig fornyelse. De tilbageværende bestyrelsesmedlemmer har fået et godt indtryk af de medlemmer, der nu er tiltrådt, så dynamikken og initiativerne er sikret for fremtiden i grundejerforeningen.

Den nye bestyrelse har allerede lagt ud med nye tiltag

 som f.eks. en mere børnevenlig Skt. Hans aften, hvor vi starter for børnene allerede

kl 17:00 med bål for dem kl 17:30

og efterfølgende for de voksne fra kl 19:00 med bål ca kl 20:30

NYT FRA GJELLERUP ENGE:

Vi har modtaget en ny info omkring dyreholdet

nede i Lunden og i Gjellerup Enge

Det ser ud til at de 11 ponyer trives med både føde og læmuligheder, derfor undersøger Kommunens repræsentanter nu muligheden for yderligere udsætning af dyr, denne gang af nogle fredelige Galloway køer, omkring 5-7 stykker.

Vi har forespurgt om omgangen med de nye dyr skulle kunne give årsag til betænkeligheder med sikkerheden, men man kan ikke forestille sig, at disse dyr skulle kunne være årsag til nogen form for farlig omgang, dog understreges det, at køer med kalve kan være beskyttende aggresive, derfor skal man selvsagt være på afstand af dem, hvis der er nyfødte kalve, især hundeluftere skal være opmærksomme.

Samtidig skal der også opfordres til, at man ikke håndfodrer hverken ponyer eller køer, specielt ponyerne, da de er begyndt at udvise opsøgende adfærd, der kan gøre, at de vil nappe dig i hånden eller tøjet - så stop venligst med at håndfodre dyrene !!!

IMG_1053.jpg

Der bliver stadigvæk lavet nye stier i Gjellerup Enge, som også forbinder Lunden med den store Verden: en af de nye stier giver associationer om en romersk landevej, romerne var nemlig lidt forud for vores tidsregning, men asfalt var ikke opfundet, derfor brugte man marksten som belægning, lidt ujævnt måske, men man undgik mudderet.

Stien her går fra det sydvestlige hjørne af Lunden og over til Nabkærstien, så nu kan du gå tørskoet fra Ny Gjellerupvej ad en ny stenmelsbelagt sti og videre gennem Lunden og til den "romerske landevej" og ud på den asfalterede Nabkærsti (og videre ud i Verden) 

P1030502.jpg

Hvis vi ikke tømmer affald af på området med stabilt grus, men smider det så lang ind over det affald, der jævnligt bliver skubbet sammen, så sparer vi måske en sammenskubning på årsbasis og hvis vi samtidig undlader at droppe andet end haveaffald, så får pladsen nok lov til at forblive, hvor den er !!

  • Facebook Social Icon
Læs her om:
Hjertestarteren 
bliver kontrolleret en gang om året

Foreningen er ejer af en hjertestarter, som er placeret på Ravnsbjerg Krat 2, hvor den sidder bag en dør til et redskabsrum inde i carporten til højre. Døren er markeret med et skilt vedr. hjertestarteren.

bottom of page